Om Jørn Utzon

Jørn Utzon er født i 1918 og voksede op ved vandet i Aalborg, og havet, værftet og sejlskibene i Aalborg var igennem hele livet en afgørende inspirationskilde for ham. Efter studentereksamen i 1937 søgte han ind på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Han blev uddannet i 1942, men karrieren tog for alvor fart, da han i en alder af 38 år (1957) vandt en international arkitektkonkurrencen om Operahuset i Sydney.

De næste mange år arbejdede han på at udføre århundredets mest berømte bygningsværk, og alt gik efter planen indtil regeringsskiftet i 1965. Operahusets ydre stod færdigt, og Jørn Utzon skulle i gang med det indre. Men det nye regeringsparti ville have bygningen færdiggjort hurtigt og billigt. Derfor stoppede de udbetalingerne til Jørn Utzon, som trak sig ud af byggeriet i 1966. Herefter fuldførte australske arkitekter byggeriet, og Operahuset i Sydney stod færdigt i 1973.

Jørn Utzon tog tilbage i Danmark. Her begyndte han på næste projekt, som var Romerhusene i Helsingør, der dannede forbillede for Fredensborghusene. Mange tegninger og byggerier senere fik han den ansvarsfulde post at tegne parlamentet i Kuwait (1972), som er inspireret af beduinernes kultur. Og igennem årene fik han desuden bygget to huse til sig selv og sin hustru på Mallorca i Spanien.

I 2003 fik Jørn Utzon som den første dansker arkitekturens Nobelpris, Pritzkerprisen. I begrundelsen for pristildelingen henviste formanden for juryen, Lord Rothschild, til Utzons talent i almindelighed og operahuset i Sydney i særdeleshed.

Jørn Utzon døde 90 år gammel den 28. november 2008 og efterlod sig sin hustru Lis samt børnene Lin, Jan og Kim.

Inspirationen til Fredensborghusene

Efter sin uddannelse foretog Jørn Utzon en række udlandsrejser, som fik afgørende betydning for hans udvikling som arkitekt. På en rejse til Marokko i 1947-48 stiftede han førstehåndskendskab til traditionel arabisk arkitektur. I 1949 gik turen til Nordamerika, hvor Utzon i USA besøger Frank Lloyd Wright, Mies van der Rohe samt Ray og Charles Eames. På rejsen oplevede han også de storslåede præcolumbianske templer i Mexico, der gjorde et uudsletteligt indtryk på ham.

I 1950erne besøgte han endvidere Iran, Indien, Nepal, Kina, Japan og Australien. På rejserne studerede han bygningsværker fra civilisationernes store, gamle kulturer. De oplevelser kom til at indgå med betydelig vægt i hans erfaringsgrundlag og den særlige arbejdsmetode, han udviklede. Det kommer ikke mindst til udtryk i udviklingen af to centrale idéer i Utzons arbejde som arkitekt, om henholdsvis de additive principper og forholdet mellem platform og tag.

Han havde et overordnet mål med sin arkitektur. Det han skabte, det skabte han for og til mennesker. Bygningerne skulle kunne bruges, hvad enten det var til politiske formål som parlamentsbygningen i Kuwait, religiøse formål som kirken i Bagsværd, musik og kultur som Operahuset i Sydney - eller boliger som almindelige mennesker kunne leve godt i.